Velkommen til Sydportens Familieboliger og Metal kollegiet
På denne side finder du nyttig information i forbindelse med din indflytning i Sydporten.
Indflytningssyn
Indflytningssynet er en vigtig del af din indflytning, hvor vi sammen gennemgår boligen for at sikre, at alt er, som det skal være. Eventuelle fejl eller mangler noterer vi sammen i indflytningsrapporten, som du vil modtage en kopi af på e-mail. Du har efterfølgende 14 dage til at melde eventuelle fejl og mangler til os via C-WEB appen. Appen skal vi venligst bede dig/jer om at downloade og rapportere eventuelle fejl og mangler inden for de første 14 dage efter indflytning.
Du/I finder vejledning i download og brugen af C-WEB i denne vejledning.
Under indflytningssynet får du også udleveret dit personlige nøgleID til brug i Sydportens låseapp. For en smidig nøgleudlevering (digital nøgle) beder vi dig om at downloade “Scantron Multiapp” på din mobiltelefon og have mobiltelefonen med til indflytningssynet – naturligvis opladt til lejligheden.
Hent C-WEB
- Gå til C-WEB i App Store (apple.com) (iOS) eller C-WEB – Apps on Google Play (Android).
- Installér C-WEB
- Åben C-WEB appen
Hent Scantron MultiApp:
- Gå til App Store (iOS) eller Google Play Store (Android).
- Installér Scantron MultiApp.
- Åben MultiApp.
Se instruktionsvideo her.
Sydportens UHABI
uHabi er Sydportens beboernet, hvor du finder praktiske informationer om forholdene i Sydporten, og hvor du kan kommunikere sikkert og enkelt med administrationen.
Du kan logge ind på uHabi fra den indflytningsdato, der fremgår af lejekontrakten (hvis du er flyttet ind inden den dato, der fremgår af kontrakten, vil du først kunne tilgå uHabi på den dato, der fremgår af kontrakten).
Du opretter din bruger i uHabi på siden https://portal.uhabi.dk/login/register, hvor du indtaster den mailadresse, som du har anvendt i forbindelse med indgåelse af lejekontrakten og følge anvisningerne.
Når du har oprettet en bruger, og tiden er passeret den indflytningsdato, der fremgår af lejekontrakten, kan du tilgå uHabi på https://portal.uhabi.dk/ eller du kan finde linket på sydporten.dk under ”Beboernet”.
Husorden for Sydporten
Du finder husorden for Familieboligerne her.
Du finder husorden for Metal Kollegiet her.
Vedligeholdelsesmanual
Til brug for den daglige vedligeholdelse og i forbindelse med fraflytning har vi udarbejdet en vedligeholdelsesmanual, hvor du finder svar på de fleste praktiske forhold i lejligheden. Du finder vedligeholdelsesmanualen her.
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til os på sydporten@sydporten.dk eller ringe til os på 33637201.
Parkering i Sydporten
Sådan parkerer du med PARQO mobil-appen, når du flytter ind i Sydporten
Her finder du en guide til, hvordan du opretter en flyttetilladelse i PARQO mobil-appen, så du nemt kan parkere under din indflytning. Følg vejledningen her.
Akuttelefon
Ved akut opstået problem, kan du uden for administrationens telefontider ringe på tlf.: 3363 2022.